Ung mand i livsfare: Skyderi på åben gade

Københavns Vestegns Politi bekræfter fredag aften, at en ung person er blevet ramt af skud på åben gade. Der er sket livsfarlig kvæstelse

Presse-fotos.dk kunne tidligere på aftenen fortælle, at flere vidner berettede om et skyderi på åben gade.

Københavns Vestegns Politi kunne på daværende tidspunkt kun bekræfte, at der var sket ‘en alvorlig hændelse’.

Men kort efter klokken 21.00 lyder det, at en person rigtig nok er blevet skudt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses bilen med den smadrede bagrude – se flere billeder nederst

‘Vi arbejder stadig på Novembervej, hvor en yngre mand i dag kort før kl. 1800 blev ramt af skud og er indlagt i kritisk tilstand,’ oplyser Københavns Vestegns Politi.

Politiet tilføjer, at to personer kort efter skyderiet er blevet set flygte fra stedet.

‘Vi hører gerne fra vidner med oplysninger i sagen. Ring 114 eller 4386-1448. Vi har pt ikke yderligere,’ oplyser Københavns Vestegns Politi.

Billeder fra stedet viser, at en bil holder på tværs af en cykelsti med en smadret bagrude, ligesom det kan ses, at politiet opretholder en større afspærring.

Samtidig ligger der blodspor på jorden ved siden af bilen.

Det er på nuværende tidspunkt ukendt for Presse-fotos.dk, hvor længe betjentene vil være på stedet.

“De har udvidet afspærring meget nu,” siger vores udsendte.

Presse-fotos.dk følger sagen …

Et forslag om bilsyn med vidtrækkende konsekvenser splitter eksperter og politikere – og kan ende med at koste tusindvis af danskere dyrt i både penge og frihed