Ung kvinde dræbt: Politiet med vigtige informationer

Natten til tirsdag afgik en 21-årig kvinde ved døden, da hun blev stukket med kniv. Nu kommer poltiet med vigtige informationer til borgerne i Herning.

Den 21-rige kvinde blev mandag aften fundet af nogle forbipasserende, som forsøgt at give hende livsreddende førstehjælp.

Der blev også slået alarm til akutberedskabet, som fik bragt kvinden på hospitalet, hvor hun senere afgik ved døden.

Siden drabet på den somaliske kvinde har politiet efterforsket, talt med vidner og været til stede i flere dage.

Nu søger man personer, som har dashcam i sin bil, da det kan være en stor hjælp til at finde gerningsmanden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Har du sådan et kamera eller sådan en funktion i din bil, og har du kørt eller parkeret i området omkring Gormsvej i det centrale Herning i tidsrummet fra klokken 19-22, så er vi meget interesserede i at komme i kontakt med dig. Ring 114”, siger politiinspektør Hans Roost i en pressemeddelelse.

Politiet er især interesseret med at tale med borgere, der har dashcams, som optager, når bilen er parkeret.

En mand er mistænkt for at have dræbt kvinden, men politiet har endnu ikke fået kontakt til den mistænkte.

Han beskrives som:

Cirka 20-25 år
Omkring 180 cm
Almindeligt/spinkelt bygget
Brun i huden
Mellemøstlig af udseende
Havde mørkt tøj på – sorte joggingbukser og sort dynejakke
Var iført mundbind

Hvis du har informationer i sagen vil politiet meget gerne høre fra dig på 114.

Samme dag er der sket en alvorlig ulykke, hvor en mand har mistet livet. Han er kørt galt i sin bil og afgået ved døden kort efter.