Donald Trumps planer om at deportere et stort antal illegale migranter fra USA ser ud til at have mødt en udfordring.
Det sydamerikanske land Colombia har søndag afvist to amerikanske fly med migranter om bord. En beslutning, som får konsekvenser i form af en række sanktioner fra USA.
På sit sociale medie, Truth Social, skriver den nyindsatte præsident Trump, at der indføres told på 25 procent på alle varer fra Colombia. Satsen vil blive hævet til 50 procent efter en uge.
Samtidig indføres der en række sanktioner og indrejseforbud. De beskrives af Trump som “gengældelsesforanstaltninger”.
– De her tiltag er bare begyndelsen. Vi vil ikke tillade, at den colombianske regering ikke overholder sine forpligtelser i forhold til at tage imod hjemsendte kriminelle, som de har tvunget ind i USA, skriver Donald Trump.
Han har under valgkampen i efteråret lovet at gennemføre massedeportationer af indvandrere, der opholder sig ulovligt i landet.
Mange af dem er indvandret fra Mexico. Der er både tale om et stort antal mexicanere og mennesker, som er rejst fra sydamerikanske lande som Colombia.
Morten Messerschmidt mener at Mette Frederiksen bør træde til side og lade Anders Fogh komme til.