Drama på bygade i lille sjællandsk landsby efter fund

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Vidne på stedet oplyser, at flere personer er blevet ført væk fra adressen, mens betjentene arbejder med spader og hunde

“Jeg har set flere mænd blive ført væk fra adressen.”

“Politiet er her desuden med flere patruljer og hundevogne i forbindelse med en efterforskning. De har blandt andet fyldte bevisposer, som de kører væk, og så går betjente også rundt med spader.”

“Hundene render også rundt og snuser efter spor.”

Ordene kommer fra Presse-fotos.dks udsendte, der tirsdag eftermiddag er til stede ved en større politiaktion.

I den forbindelse har Presse-fotos.dk været i kontakt med den pågældende politikreds, der har yderligere oplysninger.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Her ses dele af politiets udrykning til stedet
Politiet har bevisposer, som de tager med
Se også
Lastbil pløjer græsstykke op i vanvidsulykke
Se også
Halvt år efter chokbortførelse og forsøg på voldtægt af spædbarn: Nu afslører politiet nye detaljer
Se også
LIGE NU: Tragisk situation udspiller sig i København foran børn

Kommunikationschef ved Midt- og Vestsjællands Politi Thomas Kristensen bekræfter over for Presse-fotos.dk, at politiet tirsdag formiddag og eftermiddag er til stede på Strøby Bygade i Strøby på Stevns.

“Jeg kan bekræfte, at vi er til stede, og at vi har efterforsket på en sag hele dagen. Vi har fire anholdte i forbindelse med nogle fund, som vi skal have undersøgt nærmere,” siger Thomas Kristensen.

Kommunikationschefen fortæller, at de fund, der er gjort, handler om mulige stjålne varer.

“Der er ikke sket noget vold eller nogen personskade, det handler alene om mulige tyvekoster,” siger Thomas Kristensen.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser klokken 15.00, at de vil være til stede på adressen i ‘et stykke tid endnu.’

Desuden skal politiet have undersøgt de varer, der er fundet.

“Derefter skal vi tage stilling til, om de fire personer skal fremstillet i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling,” siger Thomas Kristensen.

Politiet er blevet opmærksom på adressen og de mulige stjålne varer igennem en anden lignende sag, lyder det fra kommunkationschefen.

Han kunne ikke oplyse køn og alder på de anholdte, men Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at han har set to mænd blive anholdt og ført væk.

Annonce
Annonce
Annonce