For første gang i 12 år: Stevie Wonder spiller kæmpe dansk koncert

Den legendariske soul-stjerne kommer til Danmark i forbindelse med 50-året for udgivelsen af hans mest ikoniske album.

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Der kan absolut ingen tvivl herske om Stevie Wonders status som en levende legende.

Han debuterede i en alder af blot 12 år som Little Stevie Wonder og har siden solgt mere end 100 millioner plader og singler verden over samt hevet 25 Grammy-priser hjem.

Blandt hans 23 studiealbum har flere fået legendarisk status, men særligt ét album skiller sig ud – nemlig ‘Songs in the Key of Life’, der af mange regnes som en af de bedste plader nogensinde.

Det album kan i år fejre 50 års fødselsdag. Og i den forbindelse kommer Stevie Wonder til Danmark for første gang siden 2014.

Det meddeler Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Stevie Wonder har ikke givet en dansk headliner-koncert siden 2010. Foto: Pete Souza, official White House photographer, Public domain, via Wikimedia Commons

Oplev legendarisk værk i sin helhed

Stevie Wonder har besøgt Danmark adskillige gange i løbet af sin mere end 60 år lange karriere.

Han har dog efterhånden ramt en alder af 76 år, og derfor er hans internationale turnéfrekvens dalet en del.

Det er derfor hele 12 år siden, han senest optrådte på dansk jord.

Dengang i 2014 var han hovednavn på årets Roskilde Festival.

Vi skal dog yderligere fire år tilbage i tiden for at finde hans seneste danske headliner-show. Det var i Parken tilbage i 2010.

Men nu vender den legendariske sanger, sangskriver og musiker altså tilbage til landet.

Denne gang bliver det i Royal Arena, hvor han optræder den 18. oktober 2016 – altså om lidt over en måned.

Den danske koncert kommer som led i turnéen med titlen ‘Songs In The Key of Life Performances – 50th Anniversary Tour’.

Det betyder, at Stevie Wonder vil spille det ikoniske album i sin helhed foran publikum i Royal Arena.

Fans kan dermed se frem til at opleve legendariske numre som ‘Isn’t She Lovely’ og ‘Sir Duke’ live.

Koncerten er fuldt siddende.

Billetsalget starter fredag den 11. september klokken 10.00.

Annonce
Annonce
Annonce