Regeringens Trivselskommission har fremlagt en række anbefalinger for at forbedre børns og unges trivsel i folkeskolen og samfundet generelt. Forslagene har allerede vakt stor opmærksomhed blandt lærere, kommuner og politikere, der ser behovet for at styrke fællesskaber, reducere præstationspres og sikre en mere inkluderende skolegang.
En af de centrale anbefalinger fra Trivselskommissionen er at styrke den almene folkeskole, så flere elever kan trives i de almindelige klasser. Formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, ser dette som et vigtigt skridt i den rigtige retning:
‘Vi står med en ganske alvorlig udfordring med inklusion og stigende mistrivsel i folkeskolen, og konsekvenserne er ganske store. Vi ser mere støj og uro, flere børn i skolevægring, flere voldelige episoder og flere, der ikke får den rette hjælp og støtte. Det skal vi tage alvorligt, og jeg glæder mig derfor over, at Trivselskommissionen peger på en styrket almen folkeskole som en del af løsningen.’
Sådan udtaler han i en pressemeddelelse fra DLF, hvor han samtidigt understreger, at folkeskolen har haft et for stort fokus på måling og testning, hvilket har lagt et unødvendigt pres på eleverne.
‘Der har længe været et alt for stort fokus på målbare færdigheder, prøver og eksaminer i folkeskolen, der har lagt et usundt pres på eleverne. Derfor er jeg glad for, at Trivselskommissionen anbefaler en anden vej, hvor børn og unge kan få lidt mere ro på, og hvor skolerne kan lægge flere kræfter i at styrke fællesskabet.’
Fællesskab og bevægelse er nøglen til trivsel
I Københavns Kommune har man allerede stort fokus på at styrke fællesskaber og sikre, at børn får den rette hjælp hurtigt, skriver de i en pressemeddelelse. Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager glæder sig over, at Trivselskommissionen understreger vigtigheden af bevægelse og foreningsliv.
‘Jeg er rigtig glad for, at kommissionen har øje for de fællesskaber, som skabes ved bevægelse og i foreningslivet. Gode oplevelser sammen giver en følelse af at høre til. Det er afgørende vigtigt i et børne- og ungdomsliv. Samtidig giver det en ansvarsfølelse at være en del af et fællesskab. Jeg håber virkelig, at anbefalingerne kan være med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning.’
Han håber, at rapporten kan skabe en mere nuanceret debat om mistrivsel blandt børn og unge, og understreger, at der ifølge ham allerede er mange gode tiltag i gang i kommunerne.
‘Jeg ser mange overlap mellem det, Trivselskommissionen i dag har lagt frem, og den måde, vi allerede arbejder med trivsel på i København. Det er helt afgørende, at børn og unge får den rette hjælp så hurtigt som muligt. Ingen børn skal gå i lange perioder med ondt i maven over at skulle i skole, og det skal ikke først være, når børn får en diagnose, at de kan få den støtte, de har brug for.’
Samarbejde på tværs af samfundet er nødvendigt
I Kommunernes Landsforening (KL) mener formand for Børne- og Undervisningsudvalget, Christina Krzyrosiak Hansen, at arbejdet med at styrke børns trivsel kræver en bred indsats på tværs af samfundet. Det giver hun udtryk for i en pressemeddelelse udsendt af KL.
‘Selvom de fleste børn og unge heldigvis har det godt, er der desværre stadigt flere, der kæmper med ensomhed, dårligt selvværd og meget andet. Det skal vi tage ekstremt alvorligt, og derfor byder jeg også kommissionens vigtige arbejde meget velkommen.’
Hun understreger, at ingen enkeltstående aktør kan løse problemet alene.
‘Udfordringerne handler om alle aspekter af børn og unges hverdag. Derfor er det her heller ikke en opgave, nogen skal stå alene med. Skal vi lykkes, skal vi som samfund løfte i flok og samarbejde på alle niveauer – politikere, forældre, ledere, lærere, pædagoger, psykologer og frivillige i foreningslivet for bare at nævne nogle.’
Et af de forslag, som KL særligt bakker op om, er at mindske præstationspresset i folkeskolen ved at justere prøvetrykket og samtidig skabe mere klare rammer for brugen af mobiltelefoner.
‘Mange børn og unge er tynget af præstationspres. Derfor er det oplagt at kigge på prøverne i folkeskolen, når vi i forbindelse med folkeskoleaftalen skal forny indholdet af fagene. For selvom vi selvfølgelig stadig skal have eksamener og prøver, er der ingen grund til at have prøver bare for prøvernes skyld.’
