Flere beboere i den sydlige del af hovedstaden oplever en gusten stank, som medfører tydlige ubehag. Men de kan ikke få nogle svar på årsagen eller løsningen fra kommunen.
En tung, gennemtrængende lugt af benzin, kemi og svovl breder sig igen og igen over Amager og Christianshavn.
Det efterlader beboere med både ubehag og bekymring.
75-årige Elisabeth Groth Teisen mærker det tydeligt i sin hverdag.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Jeg tager hovedpinepiller flere gange om måneden på grund af den stank,” siger hun til mediet TV 2 Kosmopol.
Hun bor på Strandlodsvej tæt ved Amager Strand, som er et område, hvor lugten ifølge hende hænger tungt i luften i lange perioder.
Og hun er ikke i tvivl om, hvad der ligger bag hendes symptomer.
Det er den voldsomme stank udenfor.
Rammer hendes barnebarn
Også hendes otteårige barnebarn, Oscar, er blevet ramt. Efter en ellers dejlig weekend med fodbold på Kløvermarken vågnede han med både kvalme og hovedpine.
“Jeg frygter jo, at det kan være skadeligt at indånde,” siger hun.
Bekymringen deles af mange. Siden maj 2025 har Københavns Kommune modtaget omkring 1450 klager over lugtgener i området. Det et et usædvanligt højt antal.
Tre virksomheder på Prøvestenen i nordøstlige Amager: Copenhagen Oil Service, Samtank og PEAB har alle fået påbud om at gøre noget ved problemet.
Blandt andet skal der installeres filtre på olietanke.
Men selv virksomhederne stiller spørgsmålstegn ved, om lugten overhovedet stammer fra dem.
Det er usandsynligt, at lugtgenerne kommer fra deres tanke, lyder det blandt andet fra Copenhagen Oil Service, som samtidig oplyser, at de allerede har brugt over en million kroner på at mindske mulige udslip.
Trods indsatsen er der stadig ingen klare svar.
Københavns Kommune har ingen svar
Københavns Kommune har gennemført 65 tilsyn og endda sendt medarbejdere ud for, helt bogstaveligt talt, at lugte sig frem til kilden. Men mysteriet er ikke løst.
Og det frustrerer både borgere og politikere.

Det føles som at lægge sine børn til at sove på en benzintank, har Kristine Ammitzbøll-Bille (R), der selv bor i området, tidligere udtalt til TV2 Kosmopol.
Stanken er i soveværelset og alle vegne, uddyber det nyvalgte medlem af Klima,- Miljø- og Teknikudvalget.
Samtidig gør usikkerheden situationen endnu værre. Nye målinger af luften viser umiddelbart ingen skadelige stoffer, men kommunen siger samtidig, at der kan være i fejl de prøver. Så intet kan endegyldigt konkluderes.
Derfor kan myndighederne stadig ikke give et klart svar på det spørgsmål, der fylder mest hos beboerne: Er luften farlig?
For Elisabeth Groth Teisen er det netop det, der gør situationen ubærlig.
Hun er forståeligt nok vred og forarget over, at kommunen ikke kan finde ud af, hvad det er, der lugter, og vigtigst af alt om det er skadeligt.
Hun fortryder i dag, at hun flyttede til Amager. På Østerbro, hvor hun boede før, oplevede hun ikke de samme problemer.
Nu forsøger hun at samle naboer og få myndighederne til at reagere.
Indtil da har hun kun én løsning: At holde vinduerne lukkede.