Revser Mette Frederiksen: Hun bør trække sig

Statsministeren har ifølge eksperten ikke gjort det godt nok, og ifølge ham, så bør hun give staffeten videre.

Mette Frederiksen er en af de mest garvede politikere, som vi kan præsentere i det danske kongerige.

Alligevel imponerer den fungerende statsminister ikke i alle facetter.

Det skriver B.T, der har snakket med mediets egen politiske analytiker Henrik Qvortrup, som opfordrer til, at Socialdemokratiets formand giver stafetten videre.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Arkivfoto.

Efter Folketingsvalget har Mette Frederiksen haft en svær opgave.

Som kongelig undersøger har hun nemlig holdt utallige møder med de forskellige partier med henblik på, at danne en regering.

Men den opgave er altså sværere end som så. Nu er valget mere end fire uger gammel, og det ligner ikke, at en kommende regering er lige om hjørnet.

Derfor opfordrer B.T.s politiske analytiker Henrik Qvortrup til, at Mette Frederiksen trækker sig som Kongelig Undersøger og lader en anden gøre forsøget på at danne regering.

“Det er sådan, det ser ud, når en fungerende statsminister ikke vil give magten fra sig. Det har komikkens skær, at klynge sig til magten på den måde,” siger han til mediet.

Han mener, at løbet er kørt for en rød regering, der skal indeholde Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen, før den når op på 90 mandater.

Han bakkes op af Noa Redington, som var spindoktor for tidligere statsmininster Helle Thorning-Schmidt.

‘Ovenpå dagens totalteater i selvydmygelse bør Mette Frederiksen gå til Kongen og konkludere, at hun ikke har flertal bag en regering bestående af S-SF-RV. For det er jo konklusionen! Svære er det ikke. Og så må man tage en ny runde,’ skriver han på X.

Ny kongerunde?

Hvis Mette Frederiksen går til kongen og siger, at hun ikke kan samle et flertal, så skal partierne pege på en ny kongelig undersøger.

Her var de blå partier meget ivrige for i valgkampen, at Troels Lund Poulsen kunne komme på banen, men blå blok har heller ikke flertal uden Moderaterne.

Derfor minder Henrik Qvortrup også om, at man jo godt kan være kongelig undersøger uden at ende med at blive statsminister.

Han vurderer det som usandsynligt, at der kommer en blå statsminister.

Mette Frederiksen virker dog ikke som en, der har opgivet håbet for at danne en regering. Den kongelige undersøger har således stadig planlagte forhandlinger i kalenderen de næste dage.