Fødevarestyrelsen har endnu engang sendt varsel til alle kunderne i landets supermarkeder. Denne gang er der tale om for højt THC i et produkt.
Der er forskellige måder at koble af. Nogle danskere tager et glas vin efter en lang arbejdsdag, mens andre gør brug af andre midler til at få pulsen ned og gøre klar til endnu en arbejdsdag.
Er du en af de mange, som drikker en kop varm te mens sneen og regnen rusker udenfor, så kan der være vigtige nyheder til dig fra Fødevarestyrelsen.
Er du en af dem, som bruger Hampete fra Bornholm, så er det nu du skal spidse ører.
Producenten, Bornholmerhampen, tilbagekalder nemlig sin Biodynamiske og økologiske hampete, da der kan være hvor højt indhold af THC i teen.
Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.
Produktet er solgt i mange supermarkeder og specialbutikker, som blandt tæller følgende:
- Noble Bloom, Mjødgård
- Svaneke Købmandshandel
- Skafferiet (Bornholms Museum)
- Muldiverset,
- Den Grønne Genbrugshal,
- Raske Planter,
- Udonno,
- Øbro Helsekost,
- varme hænder – alternativ behandler,
- Camellia Te,
- Frøken Øko,
- Organic Beauty
- Supply,
- Dagli’Brugsen Svaneke,
- 365 discount Nexø,
- Kvickly Nexø,
- Kvickly Rønne,
- Dagli’Brugsen Pedersker.
Kan ramme hukommelsen og medføre døsighed
“THC er akut toksisk og kan selv i små doser medføre døsighed og reduceret arbejdshukommelse og deraf nedsat indlæringsevne”, lyder det på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Derfor opfordres alle, som har købt produktet til at kassere det eller returnere det tilbage til butikken, hvor teen er købt.