Flere tidligere medarbejdere hos Tesla står nu frem i en undersøgelse. Her fortæller de, hvordan bilgiganten i årevis har løbet fra ansvaret for defekte dele og nægtet at betale for reparationer.
Både kunder og tidligere medarbejdere står nu frem i en stor undersøgelse. Her er det er kommet frem, at Tesla snyder kunderne.
Kunderne har fået skylden for defekte dele og dermed blevet bebrejdet, når bilen er gået i stykker – selvom Tesla har været oplyst om, at det ikke er kundens skyld.
I undersøgelsen, som nyhedsbureauet Reuters står bag, har 20 kunder og ni tidligere medarbejdere udtalt sig.
Kunderne fortæller blandt andet, at når de har kontaktet Tesla om en fejl på bilen, har de fået skylden for at have ‘misbrugt’ køretøjet og dermed ledt til den fejl, de nu rapporter om.
Tesla brød sammen dagen efter levering
En af de mange tidligere kunder fortæller, at bilen brød sammen dagen efter leveringen. Her var der tale om højre hjulophæng på en Tesla Model Y, som brød sammen.
Men da kunden kontaktede bilgiganten, var der ikke meget hjælp at hente. I stedet blev det fremlagt sådan, at det var kundens egen skyld. Derfor kunne Tesla ikke dække udgifterne til reparationen, da man mente, at fejlen var forårsaget af ‘tidligere skader’.
Udover denne episode er der flere eksempler på, hvordan Tesla beskyldte kunderne for selv at have skadet bilerne.
Internt var man dog enig med kunderne, men den besked kom aldrig videre. Undersøgesen peger på, at mekanikere og deres overordnede vidste, at de dele som blev rapporterede, var defekte eller med høj fejlrate. Alligevel opkrævede man penge fra kunderne.
Mekanikere meddelte fejl efter fejl
De ni mekanikere, som står frem i undersøgelsen, fortæller også, at man gentagne gange gik til ledelsen.
Her fortalte mekanikerne, at der var fejl på styretøj, hjulophæng, affjedring og bremser i forskellige Tesla-modeller.
Tesla har tidligere tilbagekaldt sine modeller i Kina på grund af fejl, men i USA og Europa gjorde man ikke det samme. Selvom der var tale om samme fejl, som bilerne i Kina.
Undersøgelsen fra Reuters oplyser også, at ledelsen og administrerende direktør, Elon Musk, har været fuldt bevidst om fejlene, men har med vilje ikke grebet ind og hjulpet kunderne.
De er også blevet præsenteret for undersøgelsen, men har ikke nogen kommentarer til den, lyder det.