Vinterferie på Statens Naturhistoriske Museum: Aktiviteter for hele familien

Arkivfoto.

Oplev vinterferien på Statens Naturhistoriske Museum med flere spændende og sjove aktiviteter for hele familien.

Mens Statens Naturhistoriske Museum glæder sig over et rekordhøjt antal betalende gæster i 2024, giver museet samtidig et lille indblik i de oplevelser, der venter i vinterferien.

Det skriver Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelese.

Mandag den 10. februar og onsdag den 12. februar står blandt andet i børnenes tegn. Her kan man således tage sin tøjdyrskanin, plyshund eller bamsebjørn med og få dem artsbestemt af bamsezoologer.

Derudover kan man udforske naturens vidundere og dykke ned i museets enestående samlinger, skabt af forskere, eksperter og opdagelsesrejsende gennem århundreder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Ligeledes får museumsbesøgende mulighed for at åbne ekspeditionskasser i Naturhistorisk værksted og opdage de hemmeligheder og fund, de gemmer.

Her kan man blandt andet grave i museets arkæologiske sandkasse og finde ægte dinosaurknogler og forhistoriske hajtænder.

Samtidig kan man lære om, hvordan man selv kan finde fossiler og gøre spændende fund i naturen.

Afslutningsvis kan man rejse tilbage i tiden og høre om ekspeditioner som Galathea, Den Arabiske Rejse og Thuleekspeditionerne, eller tage med til dybhavet, Gobiørkenen, Arktis og Sydamerika.

Dette kan alt sammen opleves i udstillingerne ‘Vilde vidunderlige verden’ og ‘Wildlife Photographer of the Year’ i uge 7 og 8.

Du kan læse mere om vinterferieprogrammet på Statens Naturhistoriske Museum her.

Med et milliontilskud fra Kulturministeriet og Udenrigsministeriet skal flere danske kulturaktører stå for kulturprogrammet under Danmarks EU-formandskab i 2025.