Stak halen mellem benene: Nu udvises han efter dødeligt overfald

En 30-årig mand har sammen med en gruppe kammerater været involveret i et særdeles groft overfald, hvor et af deres ofre endte med at miste livet.

Nu får det fatale overfald konsekvenser.

Den nu 30-årige var ellers stukket af fra landet, da jorden begyndte at brænde under ham efter det voldelige overfald.

Overfaldet skete helt tilbage i marts 2018, hvor den nu udviste mand, sammen med fire medsammensvorne angreb en gruppe på fire personer et sted i Rødovre.

Et af ofrene, en 33-årig mand, døde senere af sine kvæstelser.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Københavns Vestegns Politi kunne kort efter hændelsen anholde flere personer i sagen, og de fire øvrige gerningsmænd blev efterfølgende idømt længerevarende fængselsstraffe.

Det tog ikke den lang tid at stikke af fra sin forbrydelse, da han kort efter det brutale overfald stak af til udlandet.

Han har siden været internationalt eftersøgt.

I februar sidste år fik han dog nok af den dårlige samvittighed, da han vendte tilbage til Danmark og meldte sig til politiet.

”Der er tale om et meget groft og umotiveret overfald, som fik helt fatale konsekvenser for den afdøde”, siger senioranklager Cecilie Bak.

Ud over fængselsstraffen bliver den 30-årige mand udvist af Danmark i 12 år efter endt afsoning.

Den dømte har taget betænkningstid i forhold til evt anke til Landsretten.

Skræk i dansk by: To kvinder dræbt på få dage