Skuespiller skifter spor: Springer ud som sanger

Illustrationsfoto.

Skuespilleren går nye veje og forfølger sin musikalske drøm, som han har dyrket i årevis – nu tager han skridtet videre med egne sange.

De fleste danskere kender nok bedst skuespilleren som portøren Finn Jönsson i TV 2-serien ‘Sygeplejeskolen’ og som en kreativ, ihærdig deltager i ‘Stormester’.

Men nu har 39-årige Jesper Ole Feit Andersen valgt at gå nye veje.

Han har nemlig, sammen med en kammerat, kastet sig ud i et musikalsk eventyr. Det fortæller han i DR-podcasten ‘10, 20, 30‘.

Netop musikken har spillet en stor rolle i Jesper Ole Feit Andersens liv, og som ung spillede han blandt andet i bands som ‘Sort Sovs’ og ‘Fjongfiskers’.

Men nu skal det altså være, for skuespilleren har besluttet sig for at følge sin musikalske drøm.

Idéen fik for alvor luft under vingerne, da Jesper Ole Feit Andersen i 2023 medvirkede i ‘Stormester’. Her valgte skuespilleren at lave en sang til Mark le Fevre i en af opgaverne, hvor deltagerne dystede om at lave det bedste frieri.

Stort katalog af sange

Ifølge dr.dk vil Jesper Ole Feit Andersen og hans makker, Josa Barck, med udgangspunkt i deres store katalog af sange, som de for sjov har skabt sammen, udgive tre nye sange, der indspilles i disse uger.

Efterfølgende er planen, at sangene skal udgives inden sommeren den 1. juli.

Og på trods af, at duoen ikke har et stort pladeselskab i ryggen, trøster de sig med, at det ikke er nødvendigt i disse tider.

“Førhen var det jo altid noget med at blive opdaget af et label og det ene og det andet og det tredje. Og så er det jo gennem tiden, med industrien og teknologien, blevet mere demokratiseret, hvor man bedre selv kan udgive på forskellige måder,” siger Jesper Ole Feit Andersen blandt andet i podcasten.

Snart åbner restauranten ‘Epicurus‘ i hjertet af København. Indenfor vil en uerstattelig overraskelse desuden gemme sig.