Onsdag eftermiddag er brandvæsenet og politiet rykket ud til et alarmopkald fra en restaurant i Silkeborg
Onsdag eftermiddag ved 16-tiden er Midt- og Vestjyllands Politi sammen med brandvæsenet til stede på Drewsensvej i Silkeborg.
Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om brand.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er der tale om en massiv udrykning.
“Der er gået brand i baglokalet på Restaurant Spyd. Der er mange udrykningskøretøjer fremme, men der er ikke umiddelbart sket personskade, så vidt jeg er orienteret,” siger vores udsendte.
Brandfolkene har hurtigt kunne erklære situationen under kontrol. Det er sket, før flammerne har fået fat i store dele af bygningen.
Det bliver efterfølgende en opgave for Midt- og Vestjyllands Politi at klarlægge de nærmere omstændigheder til branden herunder eventuel personskade.