Rundetårn byder indenfor: Runesten, DNA og ufortalte historier

I 2025 byder Rundetårn indenfor til deres fem særudstillinger. Årets program byder på spændende udforskning af historie og videnskab, gennem astrofotografi, genfortolkninger af historiske runesten og meget mere.

Det er et nyt år og endnu en gang forbereder Rundetårn sig på, at byde danskerne indenfor til deres forskellige udstillinger, som man har en lang tradition med at gøre.

De forskellige udstillinger vil være at finde i bibliotekssalen ved Rundetårn.

Dette års udstilling vil tage udgangspunkt i historien, klimakrisen og menneskets fascination af universet.

Man vil derfor kunne blive klogere på alt fra det store kosmos til mikroskopiske strukturer gennem årets udstillingsprogram.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er Rundetårns bestyrelse sammen med direktør Jeanette Bursche og program- og udstillingschef Ditte Marie Lund, som står bag dette års udstilling.

“I 2025 åbner vi året med en stjernespækket astrofestival og fotoudstilling efterfulgt af fire særudstillinger, som formidler eller leverer kunstneriske fortolkninger af Rundetaarns fundament af astronomi, viden og historie. Årets program præsenterer udstillinger, der rækker ud i Universet, tilbage i fortiden og er relevante for nutiden og vores liv på jorden”, udtaler Jeanette Bursche.

De forskellige udstillinger vil være i gang løbende gennem 2024, hvor den første udstilling allerede starter på fredag.

Her vil man kunne møde astrofotograf Jakob Arthur Andersen, som gennem sine billede skildrer vores fantastiske univers, solsystem og nattens landskaber.

Til sommer vil man kunne se udstillingen om de tabte runesten, hvor en stor del af dem gik tabt i Københavns store brand i år 1728.

Man vil gennem hele året kunne møde mange af de forskellige kunstere på udstillingerne, som altså vil være at finde i bibliotekssalen ved Rundetårn.

Øjeæblet bristede under brutal tortur, da en dansk mand ikke kunne betale sin gæld.