Der opstod tidligt lørdag aften en stor brand uden for en industribygning på Rugvænget i Grenå.
“Der er gået ild i et affaldsoplag uden for bygningen. Vi arbejder på at få oplaget skilt ad, så vi kan få slukket ilden,” siger operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, Anders Rathcke, til presse-fotos.dk
Operationschefen tilføjer, at der ikke er fare for, at branden spreder sig til bygninger.
Arbejdet med at slukke branden kommer til at tage mindst et par timer.