Færre kommuner dumper krav om antal ansatte i børnehaverne, men ministeren synes stadig det er for dårligt

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Der skal være mindst én pædagogisk ansat til seks børn i børnehaverne. Syv kommuner dumper kravet.

Syv danske kommuner lever ikke op til normeringskravene – antallet af børn per voksen – i børnehaverne.

Det viser en opgørelse for 2025, som Danmarks Statistik har offentliggjort mandag.

Der er tale om kommunerne Ringsted, Odder, Holstebro, Ikast-Brande, Struer, Brønderslev og Thisted.

Det politiske krav er, at der skal være minimum én pædagogisk ansat til seks børn i børnehaverne.

Til sammenligning var det 14 kommuner, der dumpede kravet tilbage i 2024.

Pædagogernes fagforening, Bupl, bider blandt andet mærke i, at flere kommuner lever op til kravene end tidligere.

– Normeringerne er blevet bedre, og det er et vigtigt første skridt for at sikre kvaliteten i vores daginstitutioner, siger Bupl-formand Elisa Rimpler.

– Men vi er slet ikke i mål med at give børnene den kvalitet, de har krav på.

Det er også blevet politisk besluttet, at der fra 2024 skulle være mindst en medarbejder til tre børn i vuggestuerne.

Det var der sidste år fire kommuner, der ikke formåede at leve op til. De fire kommuner omfatter Bornholm og gengangerne Holstebro, Ikast-Brande og Thisted.

Det er ifølge Elisa Rimpler ikke godt nok, og derfor opfordrer hun kommunerne til at skrue op for deres ambitioner.

– Der er brug for at bygge oven på, for mange steder opleves normeringerne på papiret meget fjernt fra virkeligheden, siger hun.

– Både fordi ledere, langtidssyge medarbejdere og pædagoger, der er ansat til at støtte enkelte børn, tæller med, og fordi mange af de ekstra medarbejdere ikke har den nødvendige faglighed.

Ifølge pædagogernes fagforening stiller loven ingen krav om, at de ansatte skal være uddannet.

Andelen af pædagoger lød ifølge Bupl på 57 procent i 2019, men blev sidste år opgjort til 50,6 procent, fremgår det af pressemeddelelsen.

Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF) mener, det er alvorligt, når kommuner ikke lever op til lovkravet.

Han mener, at “minimumsnormeringerne virker, forstået på den måde, at der er stadig flere vuggestuer og børnehaver, som får mere personale omkring børn, og at besparelserne på normeringer landet over er stoppet”.

– Men, som jeg også ser, er der otte kommuner, der ikke lever op til minimumsnormeringerne. Det er helt uacceptabelt. Det kommer jeg til at gribe ind over for, siger ministeren.

Han er ikke begejstret for, at eksempelvis ledere og langtidssyge medarbejdere tæller med i opgørelserne, da lederne ifølge ministeren ikke hele tiden er hos børnene, og det er de langtidssyge i sagens natur heller ikke. Ifølge Jacob Mark skal der “bare” ansættes mere pædagogisk personale.

Ministeren vil nu sende et brev til de kommuner, som ikke lever op til kravene. Selvsamme kommuner får også Ankestyrelsen på nakken. Det er det hårdeste værktøj, han kan tage i brug som minister, siger SF’eren.

– Nu har de haft fire år. Nu skal de være i mål med de minimumsnormeringer, siger Jacob Mark.

Det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen har – efter at have vurderet hvorfor en kommune ikke overholder loven – mulighed for en række sanktioner. Det kan være alt fra vejledende udtalelser til bøder.

Annonce
Annonce
Annonce