Vil fodboldballade til livs: Justitsministeren overvejer fodboldkampe uden fans

Det københavnske derby er efterhånden ved at være bredt anerkendt som et af de største i Europa. De to store fanbaser leverer vanvittigt flotte scener og euforisk stemning når slaget om København skal stå. Men måske skal vi nu vænne os til, at de ikke er en del af kampene længere.

Det er den, med længder, største fodboldkamp vi kan præsentere på den hjemlige scene. Når FC København og Brøndby IF tørner sammen, er det med garanti for flotte fanscener, vild stemning og en fodboldkamp der ikke kun bliver udkæmpet på banen.

Desværre bliver de flotte scener inde på stadion ofte glemt, da der opstår tumult og ballade fansene i mellem, efter kampene.

Af den grund har justitsministeren, Peter Hummelgaard (S), aftalt et møde i dag. Til mødet vil man kunne finde Justitsministeren selv, folk fra klubberne, fanklubberne og en del andre aktører.

Til mødet vil Peter Hummelgaard lægge vægt på hvad de fra ministeriet selv har gjort af regelændringer, for at mindske balladen. Han vil så forhøre klubberne om, hvad næste skridt er for deres vedkommende. Det skal bringes på bordet, hvad klubberne selv har tænkt sig at gøre, for at få ryddet op i egne rækker.

Arkivfoto

‘Er der ikke noget af det, der lykkes, så er jeg klar til at sige, at så kan det være, vi skal køre en længere periode, hvor de store klubber, hvor der altid er ballade, ikke får lov til at spille med fans eller udebanefans’, siger Peter Hummelgaard til DR.

Klubberne skal selv tage et større ansvar.

Ikke godt nok

Begge klubber har i flere år været klar over den problematik, som der kan være i forbindelse med deres inbyrdes kampe.

FC København har i en årrække arbejdet med deres away-system, hvor fans af holdet skal registreres, hvis de vil følge deres hold på udebane.

Hos Brøndby IF har man siden 2019 haft tilladelse til ansigtsgenkendelse. Det er noget som FC København også har søgt om lov til at bruge, i følge klubben.

Det lader dog ikke til at være nok for justitsministeren. Der skal komme flere ting på bordet, hvis de ikke skal ende med at spille derby uden fans.

For justitsministerens eget vedkommende vil han da også være træt af et københavnerderby uden fans, men også rent økonomisk vil det være meget dyrt for klubberne at skulle undvære aktørerne på tribunerne.

Han nævner at volden og urolighederne, som er der i forbindelse med kampen, har nået et niveau, hvor det er svært at forsvare at man skal bruge så mange ressourcer.

Sidste derby endte med en 3-1 sejr til FCK, men kampen blev skæmmet en smule af de fans der raserede en 7/11 kort efter kampen. Scener som dette, er grunden til at der muligvis bliver taget de helt tunge skyts i brug.

På trods af urolighederne ved 7/11 endte det sidste derby uden nogen anholdelser.

Mødet finder sted torsdag klokken 12:30

For nyligt blev FCK sanktioneret til at skulle holde en af deres tribuner lukkede til næste hjemmekamp