Politi og brandvæsen er onsdag rykket ud til Mulebyvej i Muleby, efter de har modtaget en melding om brand på stedet.
Ved ankomst kunne det dog konstateres, at der ikke var tale om brand.
Det siger Bornholms Politi til Bornholms Tidende.
– Det er noget røgudvikling, som efter mine oplysninger er en almindelig driftsfejl. Der er heldigvis ikke noget større i det, og det er under kontrol, siger Karoline Geertsen Keller, som presseansvarlig hos Bornholms Politi til mediet.




