Mandag formiddag var politiet til stede i en mystisk aktion. Senere kom det frem, at en 37-årig mand var fundet død på adressen, hvor politiet efterforskede det som drab. Nu er der tirsdag morgen kommet helt nye detaljer i sagen.
Ud af det blå blev et lejlighedskompleks afspærret mandag formiddag, hvor politihunde blev set snuse i området, mens politifolk rendte rundt i DNA-dragter.
Senere på dagen fortalte politiet, at en 37-årig mand var fundet død i en lejlighed på adressen, og at de efterforskede det som drab.
En 39-årig mand blev kort efter anholdt og sigtet i sagen, og tirsdag morgen er dugfriske oplysninger i sagen.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

For ifølge Ekstra Bladet har den 39-årige anholdte i sagen tilstået i sagen og erkendt sig skyldig i manddrab.
Manden blev anholdt mandag, efter den 37-årige mand var fundet død på en adresse på E. Hansens Vej i Esbjerg.
Ifølge mediet blev den 39-årige tirsdag morgen blev ført ind i retssal 16 i Retten i Esbjerg, og kort efter lød det fra den 39-åriges forsvarer, at hans klient erkendte sig skyldig, efter anklageren havde læst sigtelsen op.
Den 37-årige er blevet dræbt med knivstik i halsen, beretter Ekstra Bladet, som er til stede ved retten.
Ifølge tvSyd har den 39-årige sigtede forklaret, at de kendte hinanden fra et misbrugscenter.
Efter en periode som venner flyttede den forurettede ind hos den sigtede.
Ifølge tvSyd skulle hændelsen være sket klokken 07:52 mandag morgen, hvilket den forurettede har erkendt sig skyldig i.
De to havde ifølge den drabssigtede flere konfrontationer.
Ifølge den 39-åriges forklaring var årsagen til drabet, at han gennem en længere periode havde ønsket at få den 37-årige ud af sin lejlighed, skriver tvSyd.
Dømt for drab
Den 39-årige mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet i surrogat i fire uger.
Han har erkendt sig skyldig i at have dræbt sin 37-årige bofælle, der blev fundet død i Esbjerg mandag.
Ifølge tvSyd udtalte den 39-årige selv, at han er “alvorligt psykisk syg”. Det drejer sig om paranoid skizofreni og en gammel hjerneskade, lyder det.
Manden skal nu mentalundersøges, fordi der endnu ikke foreligger en lægelig vurdering af ham, skriver mediet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Her føres gerningsmand væk
Presse-fotos.dk har tirsdag formiddag modtaget privatbilleder fra mandag morgen, da politiet anholdte den 39-årige mand og førte ham væk.
Hændelsen skete som sagt klokken 07:52 mandag morgen.
Se billedet her samt flere billeder fra gerningstedet under.


