En gammel veteranbil har været involveret i et sammenstød i et kryds. Bilen har fået store skader i fronten
Mandag eftermiddag er Syd- og Sønderjyllands Politi til stede i krydset mellem Nordborgvej og Stadionvej i Nordborg på øen Als.
Her er betjente rykket ud til meldinger om et færdselsuheld mellem to køretøjet.
Presse-fotos.dks udsendte fortæller, at uheldet er sket mellem en personbil og en gammel veteranbil. På billeder fra stedet fremgår det, at veteranbilen har fået store skader i fronten.
“Der er ikke sket alvorlig personskade, men de involverede er selvfølgelig chokeret efter sammenstødet,” lyder det fra vores udsendte.
Krydset har i en periode efter færdselsuheldet været delvist afspærret, men da bilisterne selv kunne flytte bilerne ind til siden, er der nu åbnet op igen.