Minister går til angreb på Lars Boje

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Christina Egelund langer ud efter Borgernes Partis formand, efter at han har udtalt, at flertallet af kvinder har en ‘samfundsdestruktiv holdning’.

Uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) retter en skarp kritik mod Borgernes Partis formand, Lars Boje Mathiesen.

‘Og skaldede mænd fra Aarhus skal holde sig fra dumme generaliseringer, der mest handler om at få opmærksomhed. Håber jeg. For ellers mener han det jo,’ sådan skriver Christina Egelund på X ifølge B.T.

Kritikken kommer efter, at Lars Boje Mathiesen vakte opsigt med en kommentar om kvinders politiske holdninger.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Borgernes Parti. Lars Boje Matthiesen.

‘Flertallet af kvinder har en samfundsdestruktiv holdning, hvilket man kan se på den måde, de stemmer,’ skrev han ifølge mediet.

Senere uddybede han over for TV 2, at det ikke var en ‘holdning’, men ‘fakta’, fordi kvinder i højere grad stemmer på venstreorienterede partier, som ifølge ham arbejder for en lempelig udlændingepolitik.

Også Liberal Alliances politiske ordfører, Solbjørg Jakobsen, har reageret på udtalelsen. Hun kalder den ‘indlysende idiotisk’ i et opslag på X.

‘Det er polariserende, kollektivistisk og skadeligt for en reel ligestillingsdebat,’ skriver hun ifølge mediet.

Se også
Karsten Ree fløjet svært kvæstet væk fra ulykke: Nu reagerer Janni Ree

Annonce
Annonce
Annonce