Verdenskendt vært anklages for børneporno

Den tidligere vært er blevet beskyldt for at besidde syv billeder i en såkaldt kategori A, 12 billeder i kategori B og 22 billeder i kategori C mellem december 2020 og april 2022.

Den tidligere BBC-nyhedsvært Huw Edwards erklærer sig skyldig i anklager om at besidde upassende billeder af børn.

Det skriver Sky News onsdag.

Edwards ankom onsdag til en domstol i London, hvor han ud over at meddele, at han ønsker at erklære sig skyldig i tre forhold, bekræftede sit navn, sin adresse og sin fødselsdato, skriver Reuters.

I britisk lovgivning for pornografisk materiale er kategori A den hårdeste kategori inden for børneporno.

Edwards er anklaget for tre forhold vedrørende at “lave” upassende billeder af børn.

Anklagemyndigheden oplyser ifølge Sky, at begrebet “lave” kan omfatte at åbne, tilgå, downloade eller opbevare indhold.

Det kan også omfatte at modtage et billede på sociale medier eller i en gruppe – også hvis det er uopfordret.

Anklager Ian Hope har ifølge nyhedsbureauet Reuters sagt, at der blev sendt 41 billeder – enten stille eller i bevægelse – til Edwards af en voksen mand på WhatsApp mellem december 2020 og august 2021.

Han bekræfter, at syv var af den mest alvorlige kategori. To af de billeder var pornografiske videoer af et barn, som muligvis er i alderen syv til ni år.

62-årige Huw Edwards var en del af BBC i 40 år, hvor han til sidst var en af de bedst betalte og højest profilerede værter i mediehuset.

Frem til sin suspendering var Huw Edwards vært på den store nyhedsudsendelse klokken 22.00 på BBC.

Edwards blev anholdt 8. november 2023 og tiltalt 26. juni, har britisk politi tidligere oplyst.

Den tidligere nyhedsvært stoppede på BBC tilbage i april som konsekvens af sagen.

Presse-fotos.dk er i besiddelse af en voldsom video, der har ført til, at man kunne starte en efterforskning af sagen, hvor de lige nu søger vidner. Se videoen her.