Der var fart over feltet for en herre, der fik presset speedometeret op på 129 kilometer i timen.
Dobbelt op og lidt til.
Sådan var forskellen på den tilladte hastighed, og den hastighed, som chaufføren af en bil havde natten til fredag.
60 kilometer i timen måtte man køre, den tunge speederfod tvang dog køretøjet op i en topfart på hele 129 kilometer i timen.
Det skriver TV 2 Nord.
Fartvanviddet fandt sted sent natten til fredag.
Mere præcist var klokken 2.12, da man kunne fange et hurtigt glimt af den forbipasserende kanonkugle af en bilist.
Det foregik på Hadsund Landevej ved Supersygehuset i Gistrup.
Her blev bilen stoppet øjeblikket, og patruljen fik lagt en dæmper på farttrangen hos bilisten.
Han fik nemlig beslaglagt sin bil, og han er nu sigtet for vanvidskørsel.
Det forklarede vagtchefen hos Nordjyllands Politi til mediet.
Der var tale om en 41-årig mand.