Ung mand hastet på hospitalet efter overfald

Onsdag eftermiddag er politiet rykket ud med efterforskere, patruljer og hunde, da der er kommet melding om et overfald. Området omkring Skellet i Næstved blev spærret af i flere timer og nu kan politiet komme med detaljer om, hvad der er sket.

Vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland Falsters Politi, Bo Georg Pedersen, fortæller til Presse-fotos.dk, at en 21-årig mand er blevet overfaldet.

Artiklen fortsætter under billedet)

“Efter overfaldet er han blevet kørt til hospitalet og han er ikke i kritisk tilstand”, lyder det fra vagtchefen.

Der er ikke foretaget nogen anholdelser i sagen, men Bo Georg Pedersen fortæller, at politiet kender gerningsmanden, der står bag overfaldet.

“Vi ved godt hvem han er og vi er i gang med at lede efter ham på de steder, hvor han normalt opholder sig”, udtaler vagtchefen.

En flyttebil er også blevet ransaget på stedet og ifølge politiet er den 21-årige kommet kørende i den lige inden han er blevet overfaldet.

“En mand er blevet stukket ned”

Vidner på stedet fortæller, at den 21-årige er blevet stukket med en kniv.

Denne oplysning kan Sydsjælland og Lolland Falsters Politi dog hverken be- eller afkræfte.

“Vi er nødt til lige at få styr på det hele, før vi kan udtale os om, hvad der præcist er sket”, lyder den korte melding fra vagtchefen.

Korte videoer