Brandvæsenet er rykket ud til en adresse på Vestegenen i forbindelse med en anmeldelse
Tirsdag klokken 20.08 har brandvæsenet fået en anmeldelse af brand på Klintehaven i Høje-Taastrup.
Derfor er en enkelt brandbil rykket ud til stedet.
Her kunne brandfolk hurtigt konstatere, at der var tale om ild i en mindre container.
“Brandvæsenet var på stedet i cirka 20 minutter og vendte så retur til stationen. Flammerne var hurtigt slukket,” oplyser Presse-fotos.dks udsendte.
Brandårsagen er ukendt, men der er ikke nogen personer, der er kommet til skade.