Udenlandsk mand overfalder kontrollør og spytter betjent i ansigtet

Arkivfoto

En 31-årig udenlandsk mand er blevet anholdt for et overfald på en kvindelig kontrollør. Ved sin anholdelse spyttede han betjenten flere gange i ansigtet

Onsdag morgen stod en kvindelig kontrollør på perronen i Aarhus Hovedbanegård, da hun så en 31-årig mand stå at ryge.

Kontrolløren påpegede, at man ikke måtte stå at ryge, og det fik ifølge sigtelsen den 31-årige til at spytte hende i ansigtet, hvorefter han skubbede til hende og spyttede flere gange på hendes tøj.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Den udenlandske mand steg efterfølgende på et tog og satte sig ind i en kupé.

SE OGSÅ: KVINDE FUNDET DØD – MAND ANHOLDT

Episoden blev dog hurtigt anmeldt til politiet, og inden toget kørte fra perronen, nåede en patrulje frem til stedet og anholdt den 31-årige mand.

I forbindelse med sin anholdelse spyttede han flere gange en betjent i ansigtet på politistationen.

Derfor har manden nu flere sigtelser for vold mod tjenestemand.

Østjyllands Politi oplyser, at han fremstilles i et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus torsdag klokken 08.45 med henblik på varetægtsfængsling.

OPDATERING:

Østjyllands Politi oplyser efter grundlovsforhøret, at den 31-årige mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Han nægter sig skyldig og kærede kendelsen til landsretten.