Det er tidligt fredag aften gået helt galt for en traktorchauffør, da hans anhænger er væltet i en rundkørsel
Fredag ved 19-tiden ligger korn spredt ud i en rundkørsel, efter en traktor med anhænger har været involveret i et færdselsuheld.
Presse-fotos.dks udsendte til stedet oplyser, at uheldet er sket, da traktorchaufføren var på vej ud af en rundkørsel.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Uheldet er sket i en rundkørsel langs Frederikssundsvejen tæt på Ølstykke og skaber indtil videre ikke umiddelbart store trafikale udfordringer for øvrige bilister.
På billeder fra stedet kan man se, at traktorchaufføren er uskadt og forsøger at komme i kontakt med rendningsmandskab via sin telefon.
Det er uklart, om redningsmandskabet er ankommet til stedet, eller hvad der skal ske for at få løftet anhængeren tilbage på hjulene.
Presse-fotos.dk er ikke bekendt med de nærmere omstændigheder til, hvorfor færdselsuheldet er sket.