Ønsker Trump menneskeheden udryddet? Kan få meget alvorlige konsekvenser

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Trods flere alvorlige advarsler om fare ved kunstig intelligens er USA’s præsident klar til at gøre teknologien endnu større.

Flere selskaber, der udvikler kunstig intelligens, har den seneste tid erkendt, at deres AI-agenter uden menneskelig indblanding er brudt ud af lukkede testmiljøer og har fået adgang til eksterne systemer.

Det seneste eksempel, der er kommet frem, involverer Gemini, som er en AI-model fra Google. Gemini fik i maj adgang til internettet og hackede andre virksomheder under en test af sin cybersikkerhedskapacitet.

Både Meta, der er selskabet bag Facebook, Anthropic, som står bag chatbotten Claude, og OpenAI, der er selskabet bag ChatGPT, har tidligere fortalt om lignende hændelser.

Blandt andre har en ansat i AI-virksomheden Anthrobic vurderet, at der er mere end 10 procents chance for, at AI udrydder menneskeheden inden for det næste årti.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto af Donald Trump.
Se også
Lang næse til USA: Den gik ikke Trump
Se også
Dyster melding om Ukraine: Præsident slår alarm
Se også
Slår alarm: Russiske missiler på vej mod EU

USA skal dog ikke modarbejde udbredelsen af kunstig intelligens, men derimod hjælpe industrien omkring teknologien med at vokse.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.

Her annoncerer han samtidig, at han vil skabe en amerikansk “AI-styrke” (AI Force), og at han vil udnævne en “AI-zar”.

– Vi vil på ingen måde hindre eller kvæle væksten i denne utrolige industri. Vi vil tværtimod værne om den, hjælpe den og passe på den, mens den vokser!

– Vi vil dog også være på udkig efter det dårlige, og det kan vi meget let gøre med vores allerede eksisterende straffe- og civilretslige system, skriver Trump.

Præsidenten skriver videre, at kunstig intelligens kan sammenlignes med den industrielle revolution eller internettets fremkomst, men at kunstig intelligens bliver meget større og mere effektfuld end de tidligere nybrud.

– Muligvis helt op til 25 procent af vores lands bnp, skriver Trump med henvisning til, hvor meget kunstig intelligens ifølge ham kan komme til at fylde i amerikansk økonomi.

Præsidenten udtrykker sin opbakning til teknologien, efter at flere førende AI-eksperter har advaret om, at kunstig intelligens kan medføre alvorlige samfundsmæssige risici, fordi de kan handle på egen hånd.

Torsdag advarede den britiske regent, kong Charles, om det samme under en konference om AI-sikkerhed i Skotland med deltagelse af repræsentanter fra techvirksomhederne Nvidia, Google, OpenAI og Anthropic.

– De, der har skabt disse teknologier, advarer nu i stigende grad om, at AI risikerer at udvikle en mørk kapacitet. Måske endda tage liv.

– De af os, der værdsætter vores menneskelighed og dens afgørende moralske påvirkning i verden, efterspørger med bekymring jeres forsikring om, at vi ikke mister kontrollen over vores skæbne, sagde kongen ifølge Buckingham Palace.

Annonce
Annonce
Annonce