Det er ikke andet end tre uger siden, at brandvæsnet måtte rykke ud til en brand i en industribygning. Søndag eftermiddag er der igen brand på adressen.
For tre uger siden var brandfolk til stede på Dørlundsvej i Brande i forbindelse med en brand – det samme er de søndag eftermiddag.
Det er nemlig nøjagtig samme virksomhed, der i dag har problemer med brand.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det oplyser Henrik Dam Sørensen, der er indsatsleder ved Brand & Redning Midtvest, til TV Midtvest.
“Der er opstået flammer i selve produktionshallen, som i den første brand blev reddet,” siger han og tilføjer, at flammerne var omkring en meter høje ved ankomst.
Videre lyder det, at brandfolkene i skrivende stund har branden under kontrol.
Inden branden er helt slukket skal der dog pilles mere beklædning af bygningen.
Der er ikke sket personskade i forbindelse med hændelsen.
