To mænd er blevet fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet for overtrædelse af våbenlovgivningen.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.
En politipatrulje ankom sent lørdag eftermiddag til torvet i Skælskør, hvor to mænd havde travlt med at komme væk.
LÆS OGSÅ: Politiet leder efter gerningsmand: Færdselsuheld var muligvis drabsforsøg!
Lidt derfra rodede mændene rundt ved en busk, før de blev anholdt. Imellem grenene sad en skarpladt 9-milimeter pistol, og en hundepatrulje fandt senere også en stor kniv gemt.
Bilen, som mændene havde været kørende i, havde desuden falske nummerplader.
Mændene på 29 og 48 år bor begge i Skælskør. De blev varetægtsfængslet frem til 1. juni.