Norwegian måtte skifte logo efter tabt væddemål

Illustration
Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Et sjovt væddemål mellem Norwegian og British Airways har det seneste døgns tid skabt masser af opmærksomhed på Instagram.

Inden kvartfinalen mellem Norge og England lavede de to flyselskaber en simpel aftale: Det flyselskab, hvis land tabte kampen, skulle skifte sit Instagram-logo ud med konkurrentens i 24 timer.

Da England vandt 2-1 over Norge sent i går aftes, var der ingen vej udenom. Norwegian måtte holde deres del af aftalen og har nu haft British Airways’ logo som profilbillede i snart et døgn.

Screenshot fra Norwegians Instagram profile

Samtidig delte Norwegian en humoristisk video med en sportslig hilsen til englænderne og en invitation til at besøge Norge – et opslag, der hurtigt blev bemærket af mange brugere.

Stuntet viser, hvordan sociale medier kan bruges kreativt til at skabe engagement, og de to flyselskaber har fået masser opmærksomhed for den venskabelige dyst. Selvom Norges eventyr sluttede i kvartfinalen, var det en imponerende præstation af vores nordiske naboer.

Nu står den på semifinaler hvor Frankrig møder Spanien, og England skal møde Argentina.

Se selv Norwegians Instagram konto her! Logoet vil så vidt vides blive skiftet tilbage til Norwegians eget logo igen natten til mandag.

Annonce
Annonce
Annonce