Efter et tragisk uheld, hvor både mor og far afgik ved døden, er der blevet oprettet en indsamling.
‘Fredag d. 26. juli 2024 mistede vi vores kære i en tragisk trafikulykke’
Sådan starter et opslag, som er skrevet af en pårørende til det forældrepar, der afgik ved døden i det tragiske uheld i Randers i fredags.
I opslaget bliver det nævnt, at der er startet en indsamling til børnene, som man opfordres til at sende penge til – i stedet for at købe blomster til bisættelsen.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
‘Sammen har familie og venner besluttet at oprette en indsamling til børnene. Så hvis man påtænker en blomst til bisættelsen vil vi opfordre til, at man i stedet donerer valgfrit beløb til denne mobilebox:
Donation JP & KM (1458MZ),’ skrives der i opslaget.
I opslaget bliver det også udtrykt, at familie og venner ‘hjælper hinanden i den svære tid og passer på de to efterladte børn,’ og fortsætter:
‘De er elsket og vil blive savnet. De efterlader et kæmpe tomrum.
Vi mindes alle de gode og sjove oplevelser vi har haft sammen’
En 56-årig mand er sigtet for uagtsomt manddrab og vanvidsbilisme i forbindelse med ulykken, han varetægtsfængsles frem til 23. august.
Det oplyste politiinspektør ved Østjyllands Politi Brian Olsen efter ulykken.
Der er flere sigtelser. Den alvorligste er uagtsomt manddrab, og så er der en stribe færdselsovertrædelser inklusive vanvidspakken,’ sagde han.
Han skal ifølge politiet have påkørt en anden bil og et helleanlæg på Mariagervej i Randers, hvorefter han påkørte en Skoda med to personer i – en 31-årig mand og en 35-årig kvinde – som altså begge døde i ulykken. Derefter kørte han ind i et træ.
Til slut i opslaget på Facebook fra den pårørende står et citat:
‘Den største sorg i verden her
er dog at miste dem man har kær…’
Den sigtede i sagen er blevet fængslet i forbindelse med ulykken, læs meget mere om sagen her.