29. sep. 2022 - 10:48

To bande-medlemmer anholdt: Politiet ransager rockerborg



Adskillige pressefolk fandt vej til klubhuset på Svanevej torsdag morgen

Københavns Politi gennemfører torsdag formiddag en ransagning af Hells Angels’ rockerborg på Svanevej i Københavns nordvestkvarter. Det sker efter en anholdelse af to bandemedlemmer tidligere torsdag.

På Twitter skriver Københavns Politi:

“To mænd på 30 og 36 år er i dag blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg begået den 26. juli på Frederiksberg. De blev anholdt to forskellige steder på Sjælland. Begge er rocker-/bandemedlemmer og fremstilles senere i dag i grundlovsforhør med begæring om lukkede døre.

Drabsforsøget fandt sted på Borups Allé, hvor et medlem af den forbudte bande, Loyal to Familia (LTF), blev omringet af seks til otte mænd bevæbnede med knive. Køller skal også have været involveret i overfaldet på det 29-årige medlem af LTF.

LÆS OGSÅ: Massivt politiopbud efter anmeldelse: Stort kølleslagsmål på Frederiksberg

Ved den lejlighed blev LTF-medlemmet stukket flere gange, og han blev også slået i hovedet. Det førte til, at han fik kraniebrud.

Tre mand er allerede varetægtsfængslede i denne sag.

Over for bt.dk bekræfter vicepolitiinspektør og leder af afdelingen for organiseret kriminalitet, Knud Hvass, at politiet er til stede på Svanevej.