Danske myndigheder har fokus på cyberangreb mod frysediske

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Styrelsen for Samfundssikkerhed følger situationen omkring cyberangreb på køle- og frysemontrer.

Danske myndigheder er i gang med at afdække, om danske supermarkeder er blevet påvirket af de cyberangreb på frysediske, som blandt andet har ramt franske, belgiske, irske og svenske supermarkeder.

Det skriver Styrelsen for Samfundssikkerhed i en pressemeddelelse.

– Styrelsen følger situationen tæt og er i dialog med relevante myndigheder og virksomheder, herunder for at afdække, om danske virksomheder er berørt, lyder det.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto.
Se også
Minister vil udfordre EU-stop for dansk aldersgrænse på sociale platforme

De udenlandske supermarkeder beretter blandt andet om, at temperaturen er blevet indstillet til 50 grader i fryse- og kølesystemer.

Styrelsen oplyser, at lignende angreb kan ske mod Danmark. Derfor lyder opfordringen, at myndigheder, virksomheder og organisationer gennemgår sikkerheden omkring deres køle- og frysesystemer.

Helt konkret anbefaler styrelsen blandt andet at undersøge, om køleskabe, frysere eller tilhørende styringssystemer er direkte tilgængelige fra internettet.

Dernæst sikre, at udstyret er opdateret med relevante sikkerhedsopdateringer.

Derudover mener styrelsen, at man skal overveje at afbryde eller begrænse direkte internetadgang, hvis det kan ske uden at påvirke kritiske funktioner.

Hvis der er tegn på kompromittering, bør man politianmelde og indberette hændelser.

En lignende episode fandt sted i oktober, hvor hundredvis af franske dagligvarebutikker blev ramt af et hackerangreb.

Her blev der ligeledes skruet op for kølesystemets temperatur.

Da var det termostater fra den danske virksomhed Danfoss, der var blevet hacket.

Den danske styrelse har kontaktet Dansk Erhverv og bedt dem om at orientere virksomhederne bredt om hændelserne mandag.

Det skriver chefkonsulent hos Dansk Erhverv Joen Magieres i en kommentar.

– Dansk Erhvervs budskab til virksomhederne er derfor klart: Få hurtigst muligt gennemgået sikkerheden omkring de forretningskritiske IT-systemer enten med egne IT-folk eller sammen med jeres leverandører, lyder det.

Annonce
Annonce
Annonce