Hvordan skal fremtidens kultur- og fritidsliv i København se ud? Nu åbner kommunen for, at borgere, foreninger og kulturaktører kan komme med deres bud, inden politikerne lægger sig fast på en ny strategi, der skal sætte retningen for de kommende fire år.
Københavns kultur- og fritidsliv står over for en ny politisk kurs. Men inden politikerne på rådhuset beslutter, hvad der skal prioriteres i de kommende år, får københavnerne nu mulighed for at blande sig i debatten.
Kommunen har nemlig sendt et udkast til en ny kultur- og fritidsstrategi i offentlig høring. Høringen løber over otte uger, og her kan både borgere, foreninger og andre aktører komme med forslag til, hvordan hovedstadens kultur- og fritidsliv skal udvikle sig.
Det skriver Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning i en pressemeddelelse.
Strategien skal efter planen vedtages i begyndelsen af 2027 og skal sætte retningen for kommunens arbejde på området de næste fire år.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Målet er blandt andet at give flere børn og unge adgang til kulturelle oplevelser, styrke lokale fællesskaber og sikre, at København fortsat kan markere sig som landets kulturhovedstad.
Borgmester: Vi skal kunne mærke en forskel
Det er ikke kun en overordnet vision, der er på spil. Ifølge kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl (RV) skal strategien også føre til konkrete forandringer, som københavnerne kan mærke i hverdagen.
“Man skal kunne mærke, at København har flyttet sig et bedre sted hen, når valgperioden slutter,” siger han.
Ambitionen er at skabe en tydelig politisk retning for udviklingen af byens kultur- og fritidsliv. Samtidig skal strategien indeholde konkrete indsatser, som politikerne i kultur-, fritids- og borgerserviceudvalget kan prioritere på tværs af partierne.
Men inden de endelige beslutninger træffes, skal offentligheden have mulighed for at reagere på planerne.
Borgmesteren understreger, at kommunen nu ønsker at høre både københavnere, foreninger og andre aktører, før strategien bliver lagt endeligt fast.
Tre temaer skal sætte retningen
Kultur-, fritids- og borgerserviceudvalget har udpeget tre hovedtemaer, som skal danne grundlag for den kommende strategi.
De handler om børn og unge, levende fællesskaber og samlingspunkter samt København som kulturhovedstad.
Under de tre temaer har udvalget formuleret ni konkrete målsætninger. Derudover er der udpeget en række indsatser, som skal være med til at omsætte ambitionerne til handling.
Et centralt mål er, at børn og unge i højere grad skal have mulighed for at gå til kultur. Det handler om at gøre kulturelle aktiviteter til en mere tilgængelig del af deres hverdag og give dem bedre muligheder for at deltage i byens kulturliv.
Samtidig skal det være lettere for københavnerne at engagere sig i fællesskaber. Her er ambitionen at styrke de lokale samlingspunkter og skabe bedre rammer for, at mennesker kan mødes om aktiviteter og interesser.
Vil styrke byens kreative vækstlag
En anden vigtig del af strategien handler om Københavns position som kulturhovedstad.
Kommunen ønsker blandt andet at styrke byens kreative vækstlag og de kulturelle miljøer, der tilsammen udgør hovedstadens kulturliv.
Det skal bidrage til, at København fortsat kan udvikle sig som en levende kulturby og fastholde sin position som et centralt kulturelt omdrejningspunkt i Danmark.
Hvordan ambitionerne konkret skal føres ud i livet, bliver en del af det videre politiske arbejde med strategien.
Nu kan københavnerne komme med deres forslag
Udkastet til den nye kultur- og fritidsstrategi er blevet til på baggrund af tre temamøder i maj og juni, dialog med interessenter og et stormøde i august.
Nu er næste skridt den offentlige høring, hvor kommunen skal indsamle reaktioner og forslag til det politiske oplæg.
Dermed får københavnerne mulighed for at pege på, hvad der bør prioriteres, hvis byen skal blive endnu bedre til at skabe kulturelle oplevelser, styrke fritidslivet og give flere børn og unge adgang til fællesskaber.
Den endelige strategi ventes vedtaget i begyndelsen af 2027 og skal efterfølgende danne grundlag for kommunens kultur- og fritidspolitik i de næste fire år.
