Nogle boligejere betaler, mens andre slipper billigere. Nu vil Københavns Kommune omsider sætte ind over for tusindvis af københavnere, der ikke har registreret deres brændeovn. Men hvorfor har kommunen ventet så længe, når den allerede har kendt til problemet siden februar?
En brændeovn kan være hyggelig, når kulden bider, og flammerne danser bag glasset. Men for tusindvis af københavnske boligejere kan den også vise sig at være en særdeles varm kartoffel.
Københavns Kommune vil nemlig snart begynde at kontakte boligejere, der ikke har registreret deres brændeovn i Bygnings- og Boligregistret, BBR.
Det skriver B.T.
Det kan få økonomiske konsekvenser for de berørte ejere, fordi brændeovnen ellers risikerer at mangle i grundlaget for ejendomsvurderingen og dermed beskatningen.
(Artiklen forsætter under billedet)
Men sagen handler ikke kun om brændeovne og skorstene.
Den handler også om retfærdighed, skattebetaling og en kommune, der i månedsvis har haft oplysninger om et omfattende problem uden at undersøge en eneste adresse.
Næsten 5.000 brændeovne vækker opsigt
Det var ifølge B.T. i februar, at Christian Schmidt, it-udvikler og selvudnævnt talnørd, fandt frem til de opsigtsvækkende tal.
Ved at sammenholde oplysninger fra BBR med Hovedstadens Beredskabs register over københavnske brændeovnsejere opdagede han, at knap 5.000 brændeovnsejere tilsyneladende ikke havde fået deres ovn registreret korrekt.
Det svarer til omkring 60 procent af de københavnske husstande med brændeovn.
Christian Schmidt sendte oplysningerne videre til Københavns Kommune, som i marts kvitterede med en melding om, at dataene gav begrundet mistanke om uoverensstemmelser i registret.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Kommunen lovede at undersøge sagen og få rettet de mangelfulde registreringer i dialog med ejendomsejerne.
Alligevel var der tilsyneladende ikke meget, der rykkede sig.
Da B.T. i sidste uge spurgte kommunens klima-, teknik- og miljøforvaltning, hvor langt arbejdet var nået, måtte kommunen erkende, at den endnu ikke havde undersøgt en eneste adresse.
Det rejser et ubehageligt spørgsmål: Hvorfor skulle der gå flere måneder, før sagen for alvor kom videre?
Nogle betaler – andre kan slippe billigere
Sagens økonomiske slagside er til at få øje på.
Når en brændeovn ikke er registreret i BBR, indgår den heller ikke nødvendigvis i Vurderingsstyrelsens ejendomsvurdering. Dermed kan der opstå forskelle i ejendomsværdiskatten mellem boligejere med sammenlignelige ejendomme.
Christian Schmidt betaler selv omkring 1.000 kroner om året i ejendomsværdiskat af værdien af brændeovnen i sin lejlighed på Østerbro.
En ejer af en tilsvarende lejlighed med en uregistreret brændeovn kan derimod have betalt mindre, hvis ovnen ikke har indgået i vurderingsgrundlaget.
Det er netop den forskel, der har fået ham til at reagere.
“Det synes jeg jo grundlæggende er uretfærdigt og forkert. Både på det personlige plan og samfundsmæssigt. Når vurderingerne er baseret på data, bør data jo være så korrekte som muligt,” sagde han til B.T.
Dermed rammer sagen direkte ned i en politisk følsom debat om ejendomsvurderingerne: Hvis skatten skal være retfærdig, kræver det, at oplysningerne bag vurderingerne er korrekte – og at reglerne håndhæves ens.
Ellers risikerer regningen at blive skævt fordelt mellem borgere, der i udgangspunktet står i samme situation.
Professor retter kritik mod kommunens ventetid
Det er boligejernes ansvar at indberette relevante oplysninger til BBR. Men kommunen har samtidig pligt til at ajourføre registret, når den modtager nye oplysninger.
Og ifølge juraprofessor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet skal det ske inden for rimelig tid.
Han mener, at kommunen efterhånden har haft rigeligt med tid til at reagere.
“Og rimelig tid må være omkring nu, når kommunen har været bekendt med de mange uregistrerede brændeovne siden februar i år,” siger han til B.T.
Kritikken sætter fokus på et centralt spørgsmål om offentlig administration: Hvor meget skal der til, før en kommune går fra at modtage oplysninger til faktisk at handle på dem?
For selv om det er borgernes ansvar at indberette korrekt, kan myndighederne ikke blot lade oplysninger ligge, når de bliver bekendt med mulige fejl i et register, der har betydning for beskatningen.
Nu kommer der omsider en plan
Efter B.T.s henvendelse har Københavns Kommune nu meldt en tidsplan ud.
Inden årets udgang vil forvaltningen indhente en ny liste fra Hovedstadens Beredskab, sammenholde oplysningerne med BBR og beslutte, hvordan den omfattende opgave konkret skal gribes an.
Selve undersøgelsen forventes afsluttet inden årets udgang.
Derefter begynder næste fase.
Fra januar 2027 vil kommunen kontakte de relevante ejere, og arbejdet forventes afsluttet omkring midten af året.
Det betyder, at tusindvis af boligejere i første halvdel af 2027 kan få besked fra kommunen om, at deres brændeovn skal registreres korrekt.
For nogle kan det blive begyndelsen på et forløb, hvor oplysningerne om deres bolig skal rettes, og hvor det kan få betydning for ejendomsvurderingen og skatten.
Det er dog endnu ikke muligt at sige, hvor mange der konkret vil blive mødt med ændrede vurderinger eller højere skattebetaling.
Et politisk problem, der rækker ud over København
Christian Schmidt har to grunde til at kaste sig over sagen.
Den ene er hans egen oplevelse af, at det virker urimeligt at betale skat af en brændeovn, mens andre med tilsvarende boliger muligvis slipper billigere.
Den anden er hans interesse for tal og data, som han selv beskriver som en slags arbejdsskade.
Og selv om han er tilfreds med, at kommunen nu ser ud til at gå videre med sagen, er han ikke imponeret over den tid, der er gået.
Han peger på, at det efter hans opfattelse er symptomatisk for ejendomsvurderingssystemet, at der ofte først sker noget, når pressen bliver involveret.
Det er en kritik, der rækker længere end til de københavnske skorstene.
For hvis korrekte data er en forudsætning for retfærdige ejendomsvurderinger, er det ikke nok at rette fejlene, når nogen opdager dem. Myndighederne skal også have systemer og arbejdsgange, der sikrer, at problemer bliver undersøgt og håndteret i tide.
Samtidig rejser sagen et oplagt spørgsmål til landets øvrige kommuner: Findes der lignende uoverensstemmelser andre steder, som endnu ikke er blevet opdaget?
Hvis oplysningerne om boligerne ikke stemmer, risikerer ejendomsvurderingerne nemlig at bygge på et skævt fundament.
Og mens Københavns Kommune nu forbereder en omfattende oprydning, står én ting klart: En tilsyneladende lille registrering af en brændeovn kan vise sig at være en del af en langt større debat om skatter, retfærdighed og tilliden til det offentlige system.
Kan du lide at drøfte politik og politiske emner? Meld dig ind i Facebook-gruppen Politik i Danmark på linket her https://www.facebook.com/groups/1221596540153888
