Nu kan tidligere danske statsborgere få en genoptagelse af deres sag. Det meddeler Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Tidligere danske statsborgere, som har mistet deres danske statsborgerskab i perioden 1993 til 2015, fordi de i stedet har fået et fremmed lands statsborgerskab, kan få genoptaget deres sag.
Det meddeler Udlændinge- og Integrationsministeriet efter at have vurderet et par sager fra EU-Domstolen om tabt statsborgerskab.
Vurderingen, der blandt andet tager udgangspunkt i en tysk sag, lyder, at Danmark i strid med EU-retten ikke har taget stilling til det proportionale i, at de borgere, som har fået frataget dansk statsborgerskab, også har mistet deres unionsborgerskab, der blev indført fra 1993.
De har derfor krav på en individuel vurdering af det tabte unionsborgerskab, som – skulle de få medhold – i realiteten vil betyde et generhvervet dansk statsborgerskab.
Unionsborgerskabet er et supplement til det nationale medlemskab.
Selv om perioden dækker mere end tyve år, er der ifølge ministeriets vurdering potentielt tale om et “mindre antal” sager.
Det fremgår af et notat, som udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har sendt til Udlændinge- og Integrationsudvalget i slutningen af august.
Ministeriet kan ikke umiddelbart oplyse præcis, hvor mange sager der kan blive tale om.
En forudsætning for genoptagelse af sagen er, at “fortabelsen havde virkninger i forhold til EU-retten”.
Det vil ifølge notatet almindeligvis gælde, hvis “den pågældende har haft familie- eller beskæftigelsesmæssig tilknytning til en anden EU-medlemsstat end Danmark på tidspunktet for fortabelsen”.
Det vurderes, hedder det i notatet, at danske myndigheder ikke er forpligtet til tage stilling til sagerne af egen drift.
Det begrundes med, at der ikke findes et register for de pågældende personer.
Derfor vil danske myndigheder annoncere om muligheden på forskellige digitale platforme og på danske ambassader og repræsentationer i udlandet.
Af en afgørelse fra EU-Domstolen 5. september 2023 fremgår det imidlertid, at myndighederne er forpligtet til at give ansøgere en rimelig frist for at kræve en sag undersøgt.
– Fristen kan først begynde at løbe, hvis disse myndigheder behørigt har underrettet denne person om fortabelsen af dennes statsborgerskab, skriver EU-Domstolen i en sag om en kvinde med dansk mor og amerikansk far.
Regeringen har til hensigt at afsætte 140 millioner til sundhedsvæsen.