En færge med 70 personer om bord er gået på grund i Pukaviksbukten ud for Hörvik i det sydlige Sverige.
Det skriver den svenske avis Aftonbladet.
Færgen, Marco Polo, var på vej fra Trelleborg til Karlshamn, da den gik på grund.
– Der er ingen oplysninger om, at skibet tager vand ind, og ingen er kommet til skade, siger Fredrik Strömbäck, der er pressekommunikator hos de svenske søfartsmyndigheder, til TV4 ifølge det svenske medie Expressen.
Færgen gik på grund klokken 06.25 søndag morgen, oplyser den svenske tv-station TV4.
Tre både fra det svenske søredningsselskab er på stedet for at hjælpe skibet, oplyser den svenske luft- og søredningscentral.