Mandag formiddag politiet og beredskabet rykket massivt ud til en brand i en industribygning. Der er kraftig røg fra bygningen og derfor opfordres til at lukke døre, vinduer og ventilationsanlæg.
Både politiet og beredskabet er rykket massivt ud til en bygning, hvor der er udbrudt enorme flammer inde i bygningen.
Det har gjort, at en massiv røgfane kan ses fra mange kilometers afstand.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Det ligner, at det er en lagerbygning ved et værksted bag ved tanken, der er ild i. Det er svært at se, da politiet har spærret af med minestrimmel rundt om tankstationen, og de er ved at spærre mere af lige nu, siger øjenvidne Mads Engelstad, der bor i området”, fortæller en nabo til bygningen på Grønhøjvej i Harlev vest for Aarhus til TV 2 Østjylland.
Politiet har netop meddelt, at branden er under kontrol, men røgen kan stadig være generende, oplyser Østjyllands Politi på X.
“Branden er under kontrol og tæt på at være slukket. Røgudviklingen er aftaget, men kan stadig være generende”, skriver Østjyllands Politi i opslaget.