Skyderi på åben gade: Nu er der nyt i sagen

I onsdags blev en mand skudt i benet. Efterfølgende er der blevet anholdt to mænd og en kvinde, men politiet efterforsker stadig sagen, og melder nu nyt ud.

Onsdag aften kunne Sydøstjyllands Politi skride til anholdelse af en 17-årig ung mand – han er nu varetægtsfængslet.

I samme sag er en 37-årig kvinde og en 30-årig mand, fra Vejen Kommune, blevet fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Kolding torsdag aften.

De er begge – præcis som den 17-årige – blevet sigtet for manddrab. Udover det, blev de også sigtet for besiddelse af et skarpladt våben. Retten fandt dog ikke grundlag for at varetægtsfængsle den 37-årige kvinde og 30-årige mand, de blev derfor løsladt. De er fortsat sigtet i sagen.

Nyt i sagen

Politiet kunne tidligere melde ud i en pressemeddelelse, at de fortsat søger en mand, der også vurderes at have været indvoldveret i skyderiet. Politiet kender mandens identitet, og opfordrer ham til at melde sig selv.

Som et led i efterforskningen vil Sydøstjyllands Politi nu meget gerne høre fra borgere, der har set en sort dame-elcykel.

Man mistænker at cyklen er blevet smidt et sted i Kolding, så hvis man ser en cykel som beskrevet og vist nedenfor, bedes man kontakte politiet på telefon 114.

Derudover hører politiet også meget gerne fra folk, der har fået stjålet en lignende cykel eller har set manden på cyklen onsdag morgen eller formiddag.

Kendetegn ved cyklen

– Damecykel
– Sort
– Cykelkurv foran
– Bagagebærer – muligvis med batteri monteret
– Muligvis af typen Batavus Palermo E-Go