Skyderi i gang – bliv inden døre

Mindst to personer er indtil videre ramt af skud, mens gerningsmanden stadig er i gang, advarer politiet nu

‘Borgere i området bedes holde sig indendørs, dække vinduer til og slukket lyset.’

Sådan lyder det lørdag middag fra Grønlands Politi, der advarer mod et aktivt skyderi i byen Tiniteqilaaq på den grønlandske sydøst kyst.

To personer er indtil videre ramt af skud, lyder det i pressemeddelelsen.

Ifølge politiet er det en mand, der står bag det iganværende skyderi.

Politiet modtog anmeldelsen lokal tid klokken 06.42. Der er tre timers tidsforskel mellem Grønland og Danmark.

Efter at have modtaget anmeldelsen er der blevet affyret flere skud.

Klokken 12.45 dansk tid lyder det, at skyderiet stadig er i gang – dermed har skyderiet været i gang i mere end tre timer.

På nuværende tidspunkt har Grønlands Politi ikke yderligere oplysninger i sagen, men man opdaterer løbende situationen.

Tilstanden på de to ramte er ikke kendt.

Senere oplyser Grønalnds Politi, at en af de to sårede personer er ‘hårdt såret’.

Borgere skal derudover fortsat blive inden døre, dække vinduerne og slikke lyset.

Det er endnu ikke oplysninger om et motiv.

Grønlands Politi oplyser omkring klokken 14.00 dansk tid, at den mistænkte gerningsmand er anholdt og nu i politiets varetægt.

Presse-fotos.dk følger sagen …

I alt 15 personer er involveret i en alvorlig færdselsulykke, hvor et tog og en personbil er involveret. Flere lægehelikoptere er landet, mens der også er et hav af udrykningskøretøjer på stedet.