Tid til rygestop? Her er lægens bedste råd

Rygestop
Arkivfoto.

Over en million danskere ryger cigaretter. Hvis du er en af dem, og du samtidig ønsker et rygestop, er det måske en god idé at læse med her.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse ryger 19 procent af danskerne enten lejlighedsvist eller fast.

Det vil altså sige, at over 1,1 millioner danskere har hang til den farlige tobaks- og nikotinpind.

Der er dog håb forude, hvis du er en af dem, der er træt af at være forpustet efter at have taget trapperne, og gerne vil starte et rygestop.

Ifølge det britiske medie Daily Express, har en læge nemlig fundet en genial måde at slippe af med den potente afhængighed.

På det sociale medie TikTok deler lægen Mike Litrel tips og tricks til alverdens ting, til sine mere end 280.000 følgere.

Og nu er turen altså kommet til rygestop.

Særdeles effektiv metode

De fleste mennesker, der har røget i længere tid har oftest sværere ved at holde op igen, fortæller Mike Litrel.

Håbet om et rygestop er dog bestemt ikke ude for dem.

Gradvis reduktion er, ifølge Mike Litrel, en meget effektiv løsning.

“Når patienter spørger mig, hvordan de holder op med at ryge, stiller jeg dem et simpelt spørgsmål ‘Hvad er det minste antal cigaretter du kan ryge dagligt og samtidig være glad?’.”

Indleder han i sin video, og fortsætter sine gode råd om rygestop:

“Normalt siger folk: ‘Jeg ryger en pakke om dagen, men jeg kunne være tilfreds med 15’,” lyder det fra lægen.

Derfra lyder rådet, at man skal ryge 15 cigaretter om dagen den næste måned, men allerede måneden efter skærer man ned til 14.

På den måde er det et gradvist rygestop.

“Hvis du følger dette ud i et års tid, ryger du til sidst ikke mere,” slår Mike Litrel fast.

Tidligere på året afslørede My Home, at man ikke længere kunne få det til at løbe rundt, og man derfor var nødsaget til at lukke. Nu har dog, ud af det blå, ændret sig.