Rockband: Trump i problemer efter brug af sang

Illustrationsfoto

Det amerikanske rockband Foo Fighters havde ikke givet tilladelse til, at Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, kunne bruge sangen “My Hero” til et vælgermøde natten til lørdag.

Det siger en talsperson for bandet til mediet Billboard.

Sangen blev brugt, da Robert F. Kennedy Jr. gik på scenen for at slutte sig Trump på vælgermødet i Glendale i Arizona.

Kennedy meddelte fredag, at han indstillede sin kampagne som uafhængig præsidentkandidat og bakker op om ekspræsidenten.

– Foo Fighters blev ikke spurgt om lov, og hvis de var, ville de ikke have givet det, siger talspersonen.

Det tilføjes videre, at der “tages passende foranstaltninger” mod kampagnen, og at alle royalties vil blive doneret til Harris/Walz-kampagnen.

Donald Trump og hans vicepræsidentkandidat, J.D. Vance, stiller op imod Demokraternes præsidentkandidat, vicepræsident Kamala Harris, og hendes bud på en vicepræsident, Tim Walz.