Redningsaktion i gang: Kano med mor og børn kæntret

En kanotur har taget en alvorlig drejning for en børnefamilie, da den ene af de to kanoer er kæntret. En mor og to mindreårige børn har siddet i kanoen og moren er faldet i vandet.

Det skriver TV Midtvest.

I den anden kano sad faren og datteren. De har forsøgt at komme resten af familien til undsætning, men grundet strømmen i åen, kunne de ikke nå ud til moren og børnene.

Det fortæller indsatsleder Peter Kristensen fra Brand & Redning Midtvest til mediet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

“Moren hang så uden på kanoen, mens to mindreårige børn sad oppe i kanoen”, lyder det fra indsatslederen.

Akutberedskabet er også ankommet til stedet og moren har holdt fast i kanoen i Skjern Å ved Sdr. Felding.

“Derfor blev vi alarmeret, og det var rigtigt godt. Moren var ved at være både træt og kold, da vi ankom”, fortæller Peter Kristensen.

Der har ikke været tale om alvorlig personskade, da familien havde redningsveste på under sejlturen.

Familien er blevet reddet i land og moren er blevet tilset i ambulancen. Hun er ikke kommet alvorligt til skade i forbindelse med hændelsen.

Samme eftermiddag er beredskabet rykket ud til et plejehjem, hvor der er kommet melding om kraftig røg. Flere udrykningskøretøjer er på adressen, hvor de har arbejdet i længere tid.