Politiet beklager, at lederen af det stærkt islam-kritiske Stram Kurs, Rasmus Paludan, blev frihedsberøvet i forbindelse med sidste uges Folkemøde på Bornholm.
Den tidligere racismedømte Paludan var kommet 25 meter ind i den zone, han havde påbud om at skulle holde sig udenfor. Han var ikke selv klar over, at han havde overtrådt sit påbud.
Efter at være trådt ud af zonen igen, blev han frihedsberøvet. Det varede otte minutter. Men det var ude af proportioner, erkender Bornholms Politi ifølge bt.dk
LÆS OGSÅ: Trods påbud: Rasmus Paludan er dukket op til Folkemødet
“Det er efter en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger sammenholdt med proportionalitetsprincippet min opfattelse, at politiet ikke burde have frihedsberøvet dig, da du tilkendegav, at du ønskede at forlade området igen,” skriver Bornholms Politis stabschef, Lisbet Kristensen, til Rasmus Paludan.
Rasmus Paludan får en erstatning på 3.000 kroner.
Du kan læse hele afgørelsen ved at klikke HER