Politiet lukker brætspilscafé

Politiet har valgt at lukke brætspilscafeen Spilloppen i Kolding på grund af konflikten mellem Hells Angels og Loyal To Familia.

Det har politiet gjort, fordi cafeen i Låsbygade er tilholdssted for Hells Angels.

Fredag valgte politiet at lukke tilholdssteder for Hells Angels i Nørresundby, Randers samt Lystrup ved Aarhus.

LÆS OGSÅ: Se video og fotos: Politiet lukker rockerborg!

Tidligere har politiet lukket syv tilholdssteder på Sjælland og Amager.

Lukningerne er midlertidige, men det kan give op til to års fængsel at trænge ind og opholde sig på de steder, som politiet har lukket.

Loyal To Familia er opløst ved dom i Højesteret, og de har derfor ingen officielle tilholdssteder.