Politiet leder efter 89-årig: Hvor er Birthe?

Politiet leder efter den 89-årige Birthe, som er gået hjemmefra. Hun går med rollator.

På X (det tidligere Twitter) skriver Midt- og Vestsjællands Politi:

“Familien savner Birthe. Birthe er sidst set i går aftes og er formentlig gået fra sin adresse i Lumsås ved Nykøbing Sj. Hun beskrives som 89 år, 165-170 cm., kort hvid/gråt hår og medbragte en orange rollator. Hvis du ser eller har set Birthe ring venligst 114.”

Opdatering kl. 16.35: Politiet meddeler, at Birthe er fundet i god behold.