Politiet advarer alle trafikanter om, at de skal passe på, hvis de skal krydse jernbanen ved Lyngby Lokalstation, da bommene ikke virker.
Lyngby Lokalstation er en station på Nærumbanen.
Nordsjællands Politi skriver på Twitter:
“Vedr. lokalbanen, Lyngby lokal st. Bommene er uvirksomme, og der er tilkaldt tekniker. Jernbaneoverskæringen skal betragtes som ikke sikret/ubevogtet indtil bommene igen er virksomme. Som trafikant skal du være helt sikker på at der ikke er et tog på vej, før du krydser sporet.”