En personbil og en bus er kollideret under et voldsomt frontalsammenstød
Fredag middag er Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sammen med brandvæsenet og ambulancetjenesten rykket ud til krydset mellem Lysholm Alle og Finlandsgade i Haslev.
Her er en rutebis og en personbil stødt frontalt sammen.
Det har givet store materielle skader på bilen, hvis front er helt smadret.
Bussen har også fået store materielle skader i fronten.
(Artiklen fortsætter under billedet)
SE OGSÅ: RUTEBUS BANKER IND I PERSONBIL
Presse-fotos.dk er ikke bekendt med eventuel personskade som følge af uheldet.
Beredskabet har forladt uheldsstedet igen, og politiet skal nu forsøge at klarlægge årsagen til, at uheldet er sket.